Prioriter din søvn

Det er næppe nogen hemmelighed, at søvn er vigtigt for såvel store som små. I dette tema kan du læse om, hvorfor søvnen er så vigtig for os og hvad kroppen laver, mens vi sover. Du kan læse om fordele og ulemper ved samsovning og at sove alene, samt få tips og tricks til putterutinen og indretning af værelset, så det bliver et godt sted at sove.

De 5 bedste tips til en god søvn:

1. Indret sengen til at sove – ikke lege

Det er lidt af en balancegang, for sengen skal være hyggelig og rar at være i, men uden at den bliver for spændende. Placér evt. legetøj, så det ikke kan nås fra sengen.

2. Sørg for god luft og temperatur

Luft ud lige inden sengetid og gå efter en temperatur mellem 15-22 grader i værelset. Hold rummet mørkt eller med dæpet belysning – evt. fra en dør, som står på klem

3. Gør det ”kedeligt” om aftenen

Selvom det er fristende at lege, når man endelig har tid, oven på arbejdsdag og madlavning, så prøv alligevel at gøre aftenen kedelig. Hvis man leger vildt og får et ordentligt skud adrenalin, lige inden sengetid, så kan det være svært at falde til ro. Lav i stedet rolige ting i langsomt tempo, som fx at lægge puslespil, læse bog eller tegne.

4. Putterutinen

Okay. Den her har du helt sikkert hørt før. Men den er altså også vigtig, den rutine dér. Til gengæld er det ikke vigtigt om tandbørstning eller pyjamas’en kommer først, så her handler det om at finde ud af hvad der virker bedst. Rutinen skal helst være afslappende og rar for alle involverede, selvom det nogen gange kan virke som lidt af en udfordring.

5. Hyggelig opvågning

Selv den bedste søvn kan ødelægges, hvis man bliver vækket på en træls måde. Prøv derfor at få en god rutine omkring opvågning, for det vil gøre jeres morgen mere hyggelig og morgenrutinen nemmere. Find den bedste rutine ved at lytte til dit barns behov.

Samsovning – Ja eller Nej

Samsovning – altså når man enten sover i samme rum, samme seng eller når barnet kommet og putter i løbet af natten – er, for nogen, det allerbedste i hele verden. For andre kan det være et mareridt. Samtidig findes der ikke tilstrækkelig med evidens til at fraråde eller tilråde samsovning, og derfor er det vigtigt, at I finder ud af hvad der passer bedst til jer. Én af fordelene ved samsovning med yngre børn er, at man som forældre ikke behøver stå helt ud af egen seng for at amme eller trøste. Så bliver det også nemmere for dig at vende tilbage til drømmeland, da kroppen ikke behøver vågne helt. Der er dog en masse forholdsregler, hvis man sover sammen med et lille barn. Bl.a. må barnet ikke ligge mellem jer og I skal sørge for at alle i sengen har rigeligt med plads.

For børnene giver det tryghed og tillid til omverden at sove sammen med forældre eller søskende. At høre andres åndedræt, mærke hjerterytme og følelsen af hud-mod-hud er alt sammen med til at give tryghed og stimulere hormonet oxytocin, som skaber tillid til omverden. Samtidig giver det et dejligt bånd mellem forældre og barn, når man bruger tid sammen på den måde.
Det er dog vigtigt at understrege at tilliden og båndet også kan opbygges, selvom barnet sover på eget værelse. Her er det blot vigtigt at understøtte den trygge søvn ved at vise barnet, at I er lige i nærheden, selvom de er alene på værelset. Nogle forældre vælger også at ligge i sengen med barnet, indtil det sover. Hvis I samtidig giver mulighed for at komme og putte i løbet af natten eller om morgenen, så får I mange af fordelene ved samsovning alligevel.

Den helt store ulempe ved samsovning er at mange mennesker i én seng kan give urolighed og besvær med at falde i søvn. Det kan også give dårligere søvn, fordi der kan komme mange forstyrrelser i nattens løb. Derfor er det vigtigt at sørge for at sengen er stor nok til alle mand og at alle har deres egen dyne. På den måde kan I nemlig regulere varmen individuelt, så alle har det godt og behageligt hele natten igennem. Som forældre bør man også overveje samlivet de to voksne imellem, hvis man overvejer at åbne sengen for børne. Sørg for at få tid til hinanden, for selvom børnenes behov ofte kommer først, så er jeres forhold stadig enormt vigtigt.

DERFOR ER SØVN SÅ VIGTIGT

At søvn er vigtigt ved du sikkert allerede. Som forældre har du garanteret oplevet perioder med nærmest konstant underskud af søvn og alle de gener, som søvnunderskud medfører.
Men hvad sker der egentligt i kroppen mens vi sover? Og hvorfor er søvnen så vigtig? Det kan du læse meget mere om i denne artikel
Hvis man har sovet godt og vågner udhvilet, så er kroppen og hjernen meget bedre rustet til en dag fuld af oplevelser, beslutninger og udfordringer. Og det er der en grund til, for det betyder at kroppen har nået at gøre alle de ting, som den skal nå i løbet af natten. Når vi sover, så arbejder kroppen nemlig på højtryk for at gøre os klar til næste dag.
Søvnen er delt op i 4 søvnstadier, der kører i ring natten igennem: Let søvn, lidt dybere søvn, dyb søvn og REM-søvnen.
Vågner du udhvilet, har du været gennem de forskellige søvnfaser flere gange, gerne i én sammenhængende søvn. Man kan ikke selv bestemme hvornår man er i hvilken fase, men til gengæld er der godt nyt til dig, hvis du er træt småbørnsforældre: Når man er rigtig træt, så udnytter kroppen de forskellige faser meget bedre, så man kan klare sig alligevel.
En søvncyklus tager mellem 90 – 110 minutter. Faserne er de samme for både børn og voksne, men varigheden af de forskellige faser svinger, afhængig af hvor gammel man er.

Stadie 1 – den lette søvn

Udluftning er også en nem måde Den lette søvn er et overgangsstadie. Det er her kroppen finder roen og gør sig klar til den cyklus, som den skal igennem i løbet af natten. Musklerne i kroppen bliver afslappede og hjernebølgerne falder i aktivitet. I dette stadie kan du nogle gange opleve at fx benene giver et pludseligt ryk. Det er helt naturligt og det sker formentligt fordi kroppen har svært ved at styre overgangen fra spændingen i musklerne til afslappethed.
Den lette søvn er det korteste stadie og varer omkring 5-10 minutter.

Stadie 2 – den lidt dybere søvn

I virkeligheden kan dette beskrives som anden fase af stadie 1, for stadie 2 er stadig forholdsvis let søvn, som man vækkes relativt let fra. Men kroppen begynder at slappe endnu mere af. Det ses især i hjernebølgerne, som bliver langsommere og mere blide i deres udsving. Vi har ikke længere kontakt til vores bevidsthed. Voksne vil befinde sig i stadie 2 ca. halvdelen af deres søvn. For børn er den noget mindre, men stiger i takt med at de vokser.

Stadie 3 – den dybe søvn

Hvis du nogensinde er blevet vækket fra en dyb søvn vil du kunne genkende følelsen af at være groggy – nærmest helt forvirret. Der kan nemlig gå op til en halv time efter vækning, hvor hjernen kun fungerer på halv kraft.
Det er især i den dybe søvn, at der sker mest med kroppen. Det er her kroppen genopbygger hud, hår, negle, celler, styrker immunforsvaret, regulerer stofskiftet, og reparerer slid og andre skader. For børn er den dybe søvn også med til at lave væksthormon, så kroppen kan vokse og udvikle sig.
Det er også i dette stadie at man kan finde på at tisse i sengen og gå eller tale i søvne.

Stadie 4 – REM-søvnen.

REM-søvnen, eller Rapid Eye Movement, er den del af søvnen, hvor hjernen gentager de sansede og oplevede ting fra de vågne timer, og lagrer de lærte ting. Hjernen arbejder på højtryk og spærrer for signal til musklerne. Alt man kan se, er øjnene, der kører frem og tilbage bag de lukkede øjenlåg. Når barnet er ca. seks måneder gammel så begynder det for alvor at opleve REM-søvnen
I REM-søvnen lagrer hjernen alle de ting, som vi har lært og oplevet i løbet af dagen. Det er her at de lærte ting og minder bliver flyttet fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Det er vigtigt, fordi barnet derved kan holde fast i fx deres motoriske udvikling, skabe relationer til deres omgivelser, genkende bedstefar og bedstemor og meget, meget mere.
Det er på dette stadie at vi drømmer, men samtidig er vi lette at vække. Derfor sker det, at man vågner midt i en drøm.
Fordi REM-søvnen er der, hvor vi bearbejder det lærte, kan det forklare det store søvnbehov for børn, da de i de første leveår har en høj indlæring af motorik på kort tid. En voksen drømmer 20-25% af natten under REM-søvnen, men sover kortere tid end et barn. Børn drømmer helt op til 50% af sin sovetid. Behovet for REM-søvnen mindskes lidt gennem de første leveår, og først i voksenalderen kommer REM-søvnen ned på 25%
Kilder: Hoppekids – videnskab.dk, sundhedsplejersken.dk, sundhed.dk.