uniquebeds.dk

FOSSFLAKES BALANCE

Sådan gør Fossflakes Balance din søvn mere bæredygtig

Hos Fossflakes har missionen altid været at give dig den bedste søvn, så du kan lade op til at leve dit bedste liv. Men et godt liv handler også om, hvordan vi påvirker miljøet – ikke mindst når der produceres puder og dyner med fiberfyld.

Derfor har Fossflakes gennem alle årene drømt om at kunne fylde vores dyner og puder med et mere bæredygtigt materiale, som samtidig sikrer dig den samme gode nattesøvn, du kender fra Fossflakes.

Resultatet er Fossflakes Balance – en god nattesøvn med respekt for den klode, vi bor på. De to puder og de to dyner i Balance-kollektionen er nemlig skabt af 66 % miljøvenlige materialer, og Fossflakes arbejder naturligvis på at få de sidste procenter med.

Sukkerrør og søvn

De nye unikke Fossflakes er udvikle med bæredygtighed i fokus og bliver nu skabt af naturlige plantefibre fra sukkerrør.

Med det nye naturmateriale har Fossflakes testet sig frem til en miljøvenlig blanding af fyld, der både holder formen og luftigheden hele natten.

De kalder det for Fossflakes Bio og det er fremstillet af 52 % bæredygtige og plantebaseret polyætylen. Derfor består fyldet i Balance-kollektionen af 60 % Fossflakes Bio og 40 % regenererede polyesterfibre.

Fossflakes Balance – en mere bæredygtig livscyklus

Det er ikke kun fyldet i dine nye Balance-produkter, der er mere miljøvenligt – fra råvarer til bortskaffelse er der tænkt på det aftryk, Fossflakes puderne og dynerne sætter på kloden:

Råvarer

Kombinationen af de naturlige sukkerrør og de genanvendte fibre betyder et mindre forbrug af olie og samtidig sikrer det økologiske betræk en meget mere miljøvenlig bomuldsproduktionen. Og så er fiberfyld det oplagte valg til dig, der går op i dyrevelfærd eller lever vegansk – eller som har brug for et allergivenligt alternativ til dun.

Produktion

Alverdens grønne løfter er ligegyldige, hvis produkterne bliver født på en sort fabrik, der kører på uorganiseret arbejdskraft og nul regler. Alle Fossflakes’ produkter er produceret i Danmark – på fabrikken i Skive, der naturligvis lever op til alle gældende krav og regler, og som desuden er underlagt løbende kontrol.

Køb

Miljøet er i den grad belastet af hele verdens overproduktion. Derfor sørger Fossflakes for at undervise alle forhandlere grundigt, så alle kan vejlede dig bedst muligt, når du skal købe ny dyne og pude. Det mindsker risikoen for fejlkøb – og dermed også risikoen for et produkt, der oftest bliver kasseret.

Brug

Køb og smid væk-kulturen er noget af det mest klimabelastende, der findes. Heldigvis er dine Fossflakes-dyner og -puder født med en særdeles lang levetid. Fiberfyldet holder formen og støtteevnen længere end fx dun, og alle Fossflakes produkter er nemme at vaske og tørre.

Bortskaffelse

Hvordan du siger farvel til din pude eller dyne fra Fossflakes har også stor betydning for klimaet. Din produktvejledning fra Fossflakes inkluderer derfor altid en vejledning til bortskaffelse af dynen eller puden. Den korrekte afbrænding er nemlig med til at mindske CO2-belastningen af miljøet.

Du har tilføjet dette produkt til din kurv: